Hvad skal der blive af Ørnereden?

Fremtiden for Naturcenter Ørnereden er usikker. Udstyret har i lang tid bare samlet støv. Foto: Jan Briks

Naturcenter Ørnereden var engang et sted, hvor børn kunne mødes med naturen. Det er det stadig, men efter at naturformidlingen i Aarhus Kommune er blevet nedlagt, har det i lang tid stået sløjt til med at få brugt de gamle lokaler og redskaber. Nu er der måske håb på vej.

Af Jan Briks

Den 18. maj 2011 bød Aarhus Kommune ”Velkommen tilbage” til brugere af Ørnereden. Det skete i forbindelse med, at en ny naturlegeplads åbnede på stedet. Laura Hay, der er, og i maj 2011 var, rådmand for Teknik og Miljø bød velkommen til et nyt naturcenter med en ide om, at projektet Ørnereden nu for alvor skulle på benene igen.

“Nu skal det være anderledes. Efter en grundig renovering og udvikling af stedet er vi nu så langt, at vi er klar til at give Ørnereden tilbage til borgerne i Aarhus. Jeg er sikker på, at stedet igen vil blive et yndet udflugtsmål for mange, som det har været i generationer,” udtalte Laura Hay på dagen. Hun slog ydermere fast, at Ørnereden skulle:

“…fungere som port til naturen. Ørnereden skal inspirere til motion gennem leg og sjove oplevelser. Samtidig skal stedet fungere som en øjenåbner for de store værdier, som området rummer, og som vi har god grund til at være stolte af”.

Blot fem måneder senere, den 13. oktober, skiftede Aarhus Kommune pludselig standpunkt og valgte som følge af nedskæringer at lukke naturformidlingen helt. Ørnereden blev efterfølgende nedlagt som bemandet formidlingssted.

Nyt håb for Ørnereden

Ørneredens lokaler lå øde hen fra januar til august 2012, men nu håber Kim Guldvad Svendsen, der er afdelingschef i Natur og Miljø, at skoler og andre institutioner atter vil benytte sig af naturcentrets faciliteter, som for eksempel dén grejbase, der ligger på området.

“Naturformidlingen er jo lukket, men Ørnereden bruges stadig af ’Børn & Unge’, der lejer det ud til institutioner. Det har taget noget tid at nedlægge Naturformidlingen, og det har været noget af en oprydning, da vi har skullet fjerne alt, der har haft med naturvejledningen at gøre,” siger han.

Redskaberne, der er tilknyttet Ørnereden, har også længe stået ubrugt, og det er ifølge Kim Guldvad Svendsen et spørgsmål om prioritering.

“Grejbasen spiser jo ikke brød eller trækker strøm. Så vi er først nu derhenne, hvor vi begynder at have et system, sådan at redskaberne kan blive brugt, ligesom dengang vi havde naturvejlederne,” forklarer han.

 

Ciconia må nu tilbyde sæd fra ikke-anonyme donorer

Den 1. oktober trådte en ændring af loven om kunstig befrugtning i kraft. Ændringen betyder, at uddannede læger på fertilitetsklinikker som Ciconia fremover kan bruge sæd fra både anonyme og ikke-anonyme donorer, de såkaldte ”åbne profiler”.

Af Mia Winther Jørgensen

”Før var der kun lovgivning for uddannede læger på området. Det betød, at jordemødre og sygeplejersker kunne behandle patienter med sæd fra ikke-anonyme donorer. Nu omfatter loven ”sundhedspersonale”, hvilket betyder, at uddannede læger også kan bruge den type donorer,” siger Karsten Petersen, cheflæge på Fertilitetsklinikken Ciconia i Højbjerg.

En donor kan være anonym og ikke-anonym. Det dækker over, hvor meget man kan få at vide om donoren via donorens profil. Ved en anonym donor er der kun oplyst hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og race. En ikke-anonym donor viser lidt flere informationer om personen, der har doneret sin sæd. Det kan blandt andet være fritidsinteresser, arbejde, uddannelse og sågar babybilleder.

Privathospitalet Cicona i Højbjerg må nu tilbyde sæd fra ikke-anonyme donorer. Foto: Mia Winther Jørgensen

Kvinderne vil vide mere

Lovændringen kommer til at betyde meget for især de enlige kvinder og lesbiske, som ønsker et barn. Det er den gruppe, som viser mest interesse i at vide mere om sæddonoren.

”Det kommer til at betyde rigtig meget. Vi ser en tendens til, at især enlige kvinder og lesbiske gerne vil vide mere om donoren, inden de beslutter sig. Hvis en mand og en kvinde kommer ind i klinikken, og af en eller anden grund ikke selv kan få et barn, vælger de ofte en anonym donor,” siger Karsten Petersen.

Ifølge Lene Koch, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab med kompetencer inden for blandt andet forplantningsteknologi, er der en øget bevidsthed om, hvilke egenskaber de ønsker, deres barn skal have:

”Valget bygger på en forestilling om, at de egenskaber, man ser på papiret, bliver nedarvet til barnet. På den måde kan de kommende forældre se deres ønskebarn for sig,” siger Lene Koch.

Navnet på donoren er i høj grad stadig ukendt

Karsten Petersen tilføjer, at bare fordi donoren har en åben profil, betyder det ikke, at man kan komme i kontakt med donoren. Det er en aftale, der bliver fastlagt mellem donoren og den sædbank, som donoren har afgivet sin donation til.

”Da ændringen blev vedtaget, var vi i tvivl om, hvorvidt det her med åbne profiler betød, at man altid kan komme i kontakt med donoren. Sådan som det bliver fortolket indtil videre, betyder det, at man ikke behøver at kunne skabe kontakt med donoren, hvis profilen er åben,” siger Karsten Petersen.

Klinikken Ciconia modtager sæd fra verdens største sædbank, den danskejede Nordisk Cryo Bank. Tvivlen om de enkelte begreber i loven må blive hængende lidt endnu. Fortolkningen af den netop tiltrådte lov skal først til høring i Folketinget d. 12. oktober.

”Vi skal have en klar fortolkning på, hvordan vi skal føre de praktiske ændringer ud i livet, såsom at vi nu må bruge sæd fra ikke-anonyme donorer,” understreger Karsten Petersen.

[box type=”info” style=”rounded”]

Fakta:

Kort om lovændringen

– Donation af sæd kan ske både anonymt og ikke-anonymt til både par og enlige

– Nedfrosne befrugtede æg samt nedfrosset sæd skal ikke længere destrueres ved mandens død

– Ved kvindens død skal nedfrosne æg stadigvæk destrueres

– Nedfrosne ubefrugtede og befrugtede æg må gerne føres ud af Danmark

Link til lovændringen: http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/L138/som_vedtaget.htm

[/box]

 

“Vi har landets bedste efterskolekøkken”

Svampepaté, gule beder og hjemmerøget fisk har erstattet kogte kartofler og brun sovs på Aarhus Efterskole i Højbjerg. Her har et nyt kokketeam brugt de seneste to måneder på at forvandle et almindeligt efterskolekøkken til et køkken på gourmetniveau. Begejstringen er stor, og flere madidéer er i støbeskeen. 

Af Mette-Marie Andersen

“Her får vi sublim mad. Det er sundt, det er varieret, og så smager det af noget. Fordommen om, at man ikke kan lave mad til mange, uden det bliver institutionelt, passer simpelthen ikke,” siger forstanderen på Aarhus Efterskole, Bent Ole Bærenholdt.

Udover at give eleverne sundt og velsmagende mad vil han og skolens nye kok, Lars Lassen, også styrke madfællesskabet iblandt eleverne. De skal inddrages i, hvad de spiser, og de skal få oplevelser med maden.

“Vi sidder sammen omkring maden. Eleverne skal ikke længere bare affodres, men de skal opleve et madfællesskab, hvor man for eksempel kan tale om de forskellige oste, der bliver serveret og måske bytte med hinanden,” siger Bent Ole Bærenholdt.

Mere end bare mad

Lars Lassen, der tidligere har været kok på Nørre Vissing Kro og Hotel Royal, vil være med til at præge unge menneskers syn på mad. Derfor har han taget jobbet som køkkenchef på Aarhus Efterskole.

“Her er det mere end bare at lave mad. Jeg synes, det kunne være spændende at være med til at åbne elevernes øjne for forskellige ingredienser og måder, man kan præsentere mad på,” siger Lars Lassen.

Som noget nyt har han tematiseret ugens dage, så eleverne hele tiden prøver noget nyt. For eksempel er mandag vegetar-dag, hvor der bliver leget med linser, hvedekerner og pesto. Ellers er der også suppe og oste-dag og en fiske-dag med frisk fisk fra Havnens Fiskehus.

Gode råvarer og lækre farvekombinationer er en del af den nye kostpolitik på Aarhus Efterskole. Foto: Mette-Marie Andersen

Ryg en ost og slagt et får

I efterårsferien bygger skolen en rygeovn, hvor man kan ryge blandt andet kød, fisk og oste. Efterfølgende skal der laves kryddergård med krydderurter, som eleverne kan plukke, dufte til og smage på.

Bent Ole Bærenholdt regner også med en udvidelse af kryddergården, så man senere kan lave en hel køkkenhave med gulerødder og kartofler. Allerede nu har skolen får gående på udendørsarealerne. Skolens fårelaug passer fårene og får kødet, når dyrene slagtes.

Alle tiltagene er en del af skolens nye kostpolitik, men kost bliver ikke som sådan en selvstændig linje eller et fag for sig selv. Kostpolitikken skal i stedet ses som en del af det værdisæt, der er fælles for alles skolens elever på tværs af linjerne og klassetrin.

Begejstring giver motivation

“Jeg tør godt sige, at vi har landets bedste efterskolekøkken,” siger Bent Ole Bærenholdt. Og han er ikke den eneste, der er begejstret for skolens nye køkkenteam.

Tidligere elev og nuværende handicaphjælper på Aarhus Efterskole, Anne Sofie Juul, kan se en tydelig forandring.

“Da jeg var elev her, fik vi ris, sovs og kød. Nu får vi bulgur, gule beder, pesto og hjemmebagt brød. Det er lækkert og sundt, og eleverne virker glade for det,” siger Anne Sofie Juul.

Begejstringen fra elever og skolens personale giver, ifølge Lars Lassen, motivation til nye projekter. På sigt vil han have madsnakken mere ud af køkkenet, og han satser på at lave en køkkenblog, hvor han kan skrive om maden og råvarerne på skolen.

Her er et link til Aarhus Efterskoles hjemmeside:

Uafhentede adoptionstræer visner på lokalbibliotek

 

Mathilde Nielsen vil plante det adopterede træ på efterskolen, hvor hun går. Foto: Sebastian Kjær

Knap tredive personer har ikke hentet det træ, de adopterede, i forbindelse med festugeudstilling på Højbjerg Bibliotek. Mathilde Nielsen vil plante hendes træ for at tilføre en hårdt trængt natur nyt liv.  

Af Thomas Mielcke

På førstesalen i trapperummet mellem den stille læsesal og larmende børneafdeling på Højbjerg Bibliotek står der små træer i glas og plasticbægre. På dem hænger en papirlap med teksten ’Dette træ er adopteret af’ eller ’This tree is adopted by’ efterfulgt af personnavne.

“I starten var der tæt på hundrede træer, og de stod i store vandbaljer her på gulvet,” fortæller en medarbejder.

I dag er tallet knap tredive. Mange har hentet det træ, de adopterede i forbindelse med bibliotekets udstilling under Aarhus Festuge og temaet ’Big – Size Matters’, hvor der blev fokuseret på størrelsesorden, og hvor meningen var, at træet skulle plantes i det fri.

Men cirka tredive træer står stadig tilbage og falmer og er tæt på at visne.

Træerne skal give nyt liv 

En af dem, der har hentet sit adopterede træ, er Mathilde Nielsen, som går på Aarhus Efterskole. Hun stødte tilfældigt på træerne, da hun var til et foredrag på biblioteket og syntes, ideen var sød og tanken god.

”Man er med til at sætte nyt liv i naturen”, siger hun og holder med begge hænder om sit lille babytræ.

Det skal plantes på efterskolen. Og Mathilde Nielsen håber, det om mange år er sprunget ud og blevet til et voksent træ.

Generelt mener hun, at verdens befolkning ikke passer godt nok på naturen. At vi ikke tænker over, at vi er med til at gøre naturen dårligere.

”Regnskovene bliver fældet, og der bliver smidt meget affald på gaden,” siger Mathilde Nielsen, som dog erkender, at det adopterede træ og søde miljøtanker ikke vil få hende til at stoppe med selv at gøre de ting, hun lige har udtalt sig negativt om:

”Desværre.”

Geocaching – En skattejagt i Højbjerg

Applikationen Geocaching til smartphones giver et overskueligt
indblik i, hvor man er, og hvor man skal hen.

Moderne skattejagt med hygge, motion og sociale medier. Sådan kan fritidsaktiviteten Geocaching bedst beskrives. Ved hjælp af sin smartphone jagter man poster rundt omkring i hele verden. Højbjerg er ingen undtagelse, og der gik jeg tirsdag ud for at finde dem. 

Tekst, lyd og billeder af Signe Amtoft-Rasmussen

Du skal 300 meter nordøstpå. Der finder du et hult træ, hvor der ligger en lille æske. Du åbner æsken, fjerner en genstand og erstatter den med en anden. Geocaching er spændende, udfordrende og sjovt. Motionen og den friske luft er gratis, og du kan gøre det sammen med dine venner, dine børnebørn eller alene.

Fra Højbjerg Bibliotek var der 20 poster inden for en radius på én kilometer. Jeg tog ud og fandt tre. Lyt med og bliv inspireret.

[audio:http://dagbladethoejbjergskaade.mediajungle.dk/files/2012/10/Geocaching2.mp3|titles=Geocaching i Højbjerg]

Skattene – de såkaldte caches – er gemt overalt, og man kan
finde alskens goder deri. Man må gerne tage en af tingene
– man skal bare lægge noget andet i stedet.

Læs mere på Geocachings Hjemmeside, hvor du også kan se en kort præsentationsvideo af aktiviteten.

 

Nyt museum giver bedre plads for de studerende på Moesgaard

I auditoriet i det nye museum ved Moesgaard bliver der plads til 250 studerende. Foto: Rasmus Landbo Mulberg

Når Moesgaard Museum i efteråret 2014 åbner dørene til deres nye bygning, er det ikke kun en glædelig begivenhed for museet. Også de studerende, der er tilknyttet Moesgaard, får glæde af det nye byggeri.

Af Rasmus Landbo Mulberg

På skråningen nord for den gamle herregård roder det. Det roder meget. Her er man nemlig i fuld gang med opførelsen af et stort, nyt museum, som skal rumme den arkæologiske og etnografiske udstilling, der hidtil har haft til huse på herregården Moesgaard.

Næste år begynder flytningen af de forskellige udstillingsgenstande, men det kommer ikke til at betyde tomme, efterladte lokaler. Moesgaard Museum har et tæt samarbejde med studierne for arkæologi og antropologi på Aarhus Universitet, som allerede har til huse i herregården. Nu får de mulighed for at indrette sig bedre, da de overtager de forhenværende udstillingslokaler.

Det er vigtigt for de studerende at komme helt tæt på den måde, man arbejder med tingene. Derfor er det vigtigt for os som museum at involvere de studerende, så det er oplagt, at de overtager de tomme lokaler,” siger museumsinspektør Lene Birgitte Mirland.

De studerende får egen legeplads

De arkæologi- og antropologistuderende får ikke kun glæde af en udvidelse af deres nuværende faciliteter. De kan også se frem til et nyt, stort auditorium med plads til 250 studerende, samt deres helt eget udstillingsrum.

De studerende skal have deres eget rum til udstillinger på det nye museum, da de ofte har nogle sjove og skæve ideer. Så kan de få lov til at eksperimentere og bruge rummet, som de har lyst til,” siger Lene Birgitte Mirland.

Som en del af studiet skal de arkæologistuderende lave udstillinger, og dem får de kommende gæster i det nye museum altså også lov til at opleve.

Spildevandsplan koster kolonihaverne dyrt

Endnu er alting roligt i Skovlunden, men det vil kloakeringsarbejdet sætte en stopper for. Foto: Mette-Marie Andersen

Aarhus Kommunes spildevandsplan kommer til at koste Skovlunden kolonihaveforening millioner, når de selv skal finansiere kloakeringen til beboerne.

Af Mikkel Wenzel Andreasen

Haveforeningen Skovlunden er blot én ud af mere end 3500 kolonihaver i Aarhus Kommune, som ikke har en kommunalt godkendt kloakløsning. Det giver en risiko for, at forurenet spildevand fra 1500 personer, siver ned i grundvandet. Det fremgår af kommunens spildevandsplan, som derfor også kræver handling.

Men formanden for Skovlunden, Frank Karlsen, mener ikke, at problemet er så stort, at der skal nedlægges et krav til alle haveforeninger i kommunen om kloakering.

Frank Karlsen har sammen med bestyrelsen for foreningen anslået, at vil det koste et sted mellem 6-7 millioner kroner at få kloakeret. Og da der årligt bliver brugt under 3500 kubikmeter, hvoraf 90 % går til vanding, så er der kun 350 kubikmeter spildevand tilbage. Det kommer til at koste haveforeningen 6 mio. kr. at få renset gennem kommunens rensningsanlæg. En stor udgift for en haveforening.

”Det er fuldstændigt åndssvagt!” siger Frank Karlsen.

Lange udsigter til toiletter med skyl

Kommunen vil med sin spildevandsplan, som blev vedtaget i 2011, i første omgang sætte ind over for de kolonihaver, som ligger tættest på drikkevandet. Altså i området nær Brabrand sø og Aarhus Å. Foreningerne i disse områder skal starte kloakering allererede til næste år.

De mere perifere foreninger, som Skovlunden, skal ikke i gang før 2023 og er som sådan fredet så længe. Ikke desto mindre er det en stor udgift, som bliver pålagt kolonihaven, og som i sidste ende kan koste kolonihavehusejere deres lod:

”Jeg har ikke 45.000 kr., som der står kloakering på. Så hvis der fra 1. januar skulle ligge 45.000 kr. til kloakering, så solgte jeg haven, hvis jeg kunne,” siger Frank Karlsen.

Afrikansk kunstner udstiller i Højbjerg

Christophe Sawadogo ønsker gennem sin kunst at skildre følelsesmæssig og materiel fattigdom. Foto: Pr-foto

I morgen åbner en udstilling med en af Vestafrikas store, unge kunstnere på Højbjerg Bibliotek.

Af Morten Ettrup

Christophe Sawadogo er en regulær multikunstner. Han arbejder både med tegning, maleri, kaligrafi, skulptur og musik. Hans kunst kredser om afrikanske kvinders vilkår og betydning for udviklingen i det afrikanske samfund.

Okker, umbra og sienna er nogle af de naturlige jordfarver, som går igen i hans værker. Det er blandt andet det, der ofte bliver nævnt som noget, der gør hans kunst særligt afrikansk. Blandt andet fordi materialerne er købt hos lokale kvinder i Burkina Faso.

Christophe Sawadogo er ikke helt ukendt i dansk sammenhæng, da han fra maj til juni udstillede sine værker i Kunsthal Brænderigården i Viborg. Der afholdt han også workshops og underviste skolebørn i tegning og maleri.

Han er født i 1972 i Burkina Faso, hvor han er uddannet fra Det Nationale Kunstcenter i hovedstaden Ouagadougou. Han har tidligere udstillet i en række lande i Vestafrika og Europa.

Udstillingen kører fra d. 3. – 30. oktober.

Højbjerg Bibliotek, Oddervej 74.
Tlf. 89 40 95 80

Forældre til kamp mod store klasser

Rundhøjskolen skal måske lukke som konsekvens af den nye skolestruktur. Forældrene er bange for, at deres børn ender i for store klasser på Rosenvangskolen og Holme Skole. Foto: Jan Briks

På både Rundhøjskolen og Rosenvangskolen er flere forældre bange for, at deres børn skal gå i for store klasser, og at det skader undervisningen. Der er ikke noget at frygte, forsikrer Børn & Unge-formand.

Af Anders Dehn

28 elever pr. klasse, færre lærere og dermed dårligere undervisningskvalitet. Det er skrækscenariet, som forældre på både Rosenvangskolen og Rundhøjskolen frygter for, såfremt forliget om en ny skolestruktur bliver vedtaget til december.

Indtil for nylig har det primært været Rundhøj-forældrene, der har ladet deres mening høre. Men i et læserbrev i Århus Stiftstidende 21/9 udtrykker en gruppe forældre fra Rosenvang nu også bekymring. Et uoplyst forløb er forklaringen på, at de først kommer på banen nu, mener talsmand for Rundhøj-forældrene, Rune Engelbreth Larsen.

Det er mit indtryk, at forældrene på Rosenvang og Holme Skole ikke er blevet informeret særlig godt. Vi vil gerne tilbyde dem oplysninger, men vi kan ikke gå gennem skolebestyrelsen, så vi må snakke med dem, vi kender personligt.”

Søskende skal følges ad

Ifølge et endnu ikke offentliggjort notat, udarbejdet af forældregruppen på Rundhøjskolen, har politikerne skiftet retning hvad angår klassedannelser. I forligsteksten fra maj måned stod der, at man ville flytte hele klasser. Men nu har kommunen fået lov til at ‘ombryde’ klasser. Altså splitte klasserne op.

Netop den ændrede strategi omkring klassedannelser har fået forældrene til at frygte, at det vil betyde klasser med 28 elever og dermed færre klasser og færre lærere. Det er dog ikke noget, de skal være bange for, fortæller formanden for Børn & Unge-udvalget, Jan Ravn Christensen:

Klassestørrelserne er op til den enkelte skole. Vi er gået væk fra at flytte hele klasser for at sikre, at søskende i forskellige klasser ikke ender på hver sin skole. Og de sparede penge kan eksempelvis gå til flere lærere, så undervisningskvaliteten fastholdes.”

Fusionsleder ved ikke noget

Forældrenes bange anelser kan hverken af- eller bekræftes af Mogens Toustrup, som er fusionsleder for sammenlægningen Rundhøjskolen-Holme Skole. Han kan nemlig ikke sige noget om klassestørrelser endnu:

Jeg ved ikke, hvordan pladsen bliver fordelt, og jeg ved ikke, hvad den bedste løsning er. Men jeg kan garantere, at der selvfølgelig bliver plads til alle. Nu skal vi have sammensat en fusionsbestyrelse og have gang i arbejdet,” fortæller han.

Forældregruppen skriver også i deres notat, som er henvendt til forældre på alle tre skoler, at kommunen har åbnet op for større og færre klasser for at spare penge. Ifølge forældrene vil kommunen ‘frigøre’ 1,5 mio. pr. sammenlagt skole, og for at opnå det, skal samme antal elever fordeles på tre færre klasser.

Kaotisk forløb

Formanden for Børn & Unge-udvalget, Jan Ravn Christensen, fastholder dog, at det er op til de enkelte skoler at organisere klassedannelserne. Han påpeger tværtimod, at de penge, der spares ved skolesammenlægningerne, kan bruges til at højne undervisningskvaliteten, og at der derfor ikke er noget at frygte.

Rune Engelbreth Larsen køber dog ikke kommunens udlægning af tingene. Han og forældregruppen mener, at de store klasser kun vil medføre færre lærere. Talsmanden kritiserer desuden, at hverken kommunen eller fusionslederen kan sige noget konkret:

Det har været et kaotisk forløb. Ingen ved, hvad man vil gøre, og de bliver ved med at finde på lappeløsninger. Det virker uforberedt, og det er en farce, at end ikke fusionslederen ved noget.”

Medborgercenter på Oddervej forsinket

Højbjerg Bibliotek flytter efter planen med ind i det nye medborgercenter, når det står færdigt. Foto: Maria Behrendt

Et nyt medborgercenter på Oddervej skulle efter planen stå færdigt i 2013. Men projektet bliver forsinket minimum et år.

Af Maria Behrendt

Tidligst i efteråret 2014 vil det nye center stå klart. Kommunen skal først nu til at iværksætte den lokalplan, som skal danne rammen for byggeriet.

Kommunen havde afsat penge i budgettet til at begynde byggeriet i år, og sekretariatschef i Aarhus Kommune, Henrik Trabjerg, er da også ked af, at det ikke kan stå færdigt tidligere.

“De her ting tager tid. Vi ville rigtig gerne gøre det hurtigere, men rent juridisk kan det ikke lade sige gøre,”

Center skal være samlingspunkt

Meningen bag medborgercentret er at skabe et samlingspunkt for området i og omkring Højbjerg, og centret er et samarbejdsprojekt mellem kommunen og en privat bygherre.

Sammen med Højbjerg Bibliotek står en række private virksomheder klar til at rykke ind. Ifølge Henrik Trabjerg vil centret komme til at rumme både restauranter, dagligvarebutikker, fitnesscenter m.m.

Desuden foreligger der en aftale om, at flere kunstværkstedet skal høre hjemme i de nye bygninger. Dette var i sin tid et krav fra kommunen for at indgå et samarbejde med bygherren og lade ham købe Oddervej 80-82, som bliver det nye centers adresse.